Ofte stillet spørgsmål

Hvilke rapporter er lovpligtige?

Rådgiver undersøger sålbænk

Tilstandsrapport og el-rapport er ikke lovpligtige

Når et hus skal sælges, kan man som sælger vælge, at der skal laves en tilstandsrapport. En tilstandsrapport er en uvildig vurdering af ejendommens fysiske stand.

Tilstandsrapporten er ikke lovpligtig, men den afdækker, om der er fejl eller mangler i dit hjem, som potentielle købere skal være opmærksomme på, inden de køber din bolig.

Slip for sælgeransvar med en ejerskifteforsikring

En tilstandsrapport og en elinstallationsrapport er desuden nødvendige, hvis du ønsker at tegne en ejerskifteforsikring. Og med en ejerskifteforsikring kan du undgå "sælgeransvar" i op til 10 år. 

Energimærket er lovpligtigt

Et energimærke er til gengæld lovpligtigt, når du ønsker at sælge din bolig. Som boligsælger har du derfor ansvaret for, at dit hus bliver energimærket. Du skal også energimærke din bolig, hvis du udlejer den i mere end 4 uger. 

Sådan har det været siden 2010. Så du skal have et gyldigt energimærke, hvis du vil sælge eller udleje din bolig - og den er mere end 60 m2.

Potentielle købere eller lejere har nemlig ret til at vide, hvad boligens nuværende energiforbrug er i dag, og hvad der kan laves af forbedringer for at sænke boligens energiforbrug.