04. november 2009
Repræsentantskabsvalg 2010
NRGi´s repræsentantskabsvalg 2010 er nu i fuld gang med valg-hjemmeside og avisannoncer.
Valget til NRGi Repræsentantskab er nu i fuld gang. Blandt de 170 opstillede kandidater skal der vælges 100 repræsentantskabsmedlemmer.
NRGi har lanceret en valg-hjemmeside, hvor man kan finde relevant information om valget, valgdistrikterne, kandidaterne og meget mere.
Valg-hjemmeside finder du på www.nrgi-valg.dk.
Om repræsentantskabsvalget
Repræsentantskabsvalget handler om indflydelse og medbestemmelse, om at kæmpe for sine mærkesager og gøre en forskel, for NRGi, dig selv, dine nærmeste og alle os andre.
Repræsentantskabet er NRGi's øverste myndighed, og medlemmerne består af ca. 100 repræsentantskabsmedlemmer, der vælges af NRGi's andelshavere. De enkelte repræsentantskabsmedlemmer er normalt valgt for en 4 årig periode, men ved dette første valg efter fusionen mellem Energi Horsens og NRGi, indføres forskudt valgperiode:
Valgområde 1 (Distrikt H, I, J, K, O, P) vælges for 1 år.
Valgområde 2 (Distrikt A, B, C, D, E, G) vælges for 2 år.
Valgområde 3 (Distrikt F, L, M, N, Q) vælges for 3 år.
Valgområde 4 (Distrikt R, S, T, U, V, X, Z) vælges for 4 år.
Læs mere om valget på www.nrgi-valg.dk