skip to navigation
 

 

Sponsorater

Vi gør opmærksom på, at vi har uddelt sponsorater for 2012.

Ønsker du at gøre os opmærksom på et godt projekt, kan du sende en mail til sponsorat@nrgi.dk .


Målet med NRGi’s sponsorater er at øge kendskabet til NRGi og NRGi's produkter og understøtte NRGi's værdier. For NRGi er sponsering et spørgsmål om at indgå i et samarbejde, som begge parter kan drage nytte af.
NRGi giver ikke sponsorater, der er decideret støtte. Der skal være tale om en et strategisk partnerskab, hvor der er fordele for begge parter.
Der skal være et indlysende link mellem NRGi's aktiviteter og værdier og den, der indgås aftale med. Der er stort fokus på, at den sponserede kan dokumentere nytteværdien for NRGi.

Man kan ikke søge sponsorater hos NRGi, men man kan henlede opmærksomheden på, at man har et godt projekt ved at sende et brev mærket sponsorat til NRGi, Dusager 22, 8200 Århus N. NRGi opsøger i reglen selv sponsoremner, og vi vil vurdere, hvor der er den største værdimatch.

Ved sponsorater forsøger vi at opnå:

Internt
Engagement og stolthed blandt medarbejdere
Adgang til attraktive arrangementer for medarbejdere
Synliggørelse af NRGi's værdier
Medarbejderloyalitet

Eksternt:
Goodwill
Effektiv profilering
Employer branding
Kendskab til og præference for NRGi og dens ydelser
Adgang til attraktive arrangementer for kunder
Miljø- og energibevidsthed
Nærhed til kunden – kundedialog
Association og stærkt link til NRGi's værdier

I sponsorarbejdet arbejder vi efter følgende principper:
Når NRGi indgår i sponsorater, er der tale om en forretningsmæssig aftale. Den sponserede har til opgave at dokumentere nytten for NRGi, og vi forventer, at man gør brug af selskaberne i NRGi på de steder, hvor det kan have relevans. Der skal være et match mellem NRGi's værdier og det sponserede.

Der er fokus for sponsoraterne er det østjyske område, men meget gerne med landsdækkende elementer. NRGi tilstræber at finde egnede sponsorater i hele ejerkredsens geografi. Da nytten af et sponsorat ofte afhænger af det medietryk, det giver, indgår NRGi hellere i færre store sponsorater frem for mange små. I forbindelse med fremstød i lokalområder, kan NRGi for en tid gå ud med flere små lokale tiltag.

NRGi indgår i reglen ikke i sponsorater, der på forhånd er fastlåste i færdige koncepter. Da der skal være tale om en forretningsmæssig aftale/ strategiske partnerskaber, skal der være en individuel tilpasning af det konkrete sponsorat, så det passer til NRGi's behov.

Et sponsorat skal have en logisk kobling til NRGi's værdier, og skal kunne drage nytte på tværs af NRGi. NRGi arbejder primært med sponsorater indenfor sport og idræt, kommunikation og kultur. Vi lægger vægt på, at der er tale om en differentiering i forhold til vores konkurrenter.

NRGi sponserer ikke:

  • El-leverancer eller el-tilslutninger, hvor der ikke gøres noget aktivt for at sponsoratet bliver synligt
  • Politiske og religiøse organisationer
  • Aktiviteter, som kan skade mennesker, dyr eller miljøet
  • Aktiviteter, som kan vække anstød eller opfattes som uetiske eller generere badwill
  • Risikofuld sport, fx dykning på store dybder, klatring, motorsport
  • Individuelle idrætsfolk/personer/kunstnere medmindre det indgår i en større plan for synliggørelse af NRGi's værdier
  • Projekter som har en negativ indflydelse på anden sponsering


I 2012 er NRGi sponsor for:

  • ARoS
  • Den Gamle By
  • Musikhuset Aarhus
  • Århus Elite − NRGi Park, NRGi Arena og AGF
  • Aarhus Symfoniorkester (fadderskab i fem år)
  • Horsens & Friends
  • Team GM LRØ
  • Horsens Håndboldklub - amatørafdelingen