Mange slotte er bygget i en tid, hvor der ikke blev stillet krav til energiforbruget. Det kan mærkes på energibudgettet, for de smukke gamle bygninger bruger en del energi. Slots- og Ejendomsstyrelsen, der administrerer statens slotte, har derfor i samarbejde med NRGi Rådgivning iværksat et projekt, der skal kortlægge mulighederne for at reducere energispildet i de gamle bygninger. Opgaven rummede en del faglige udfordringer, for slotte er ofte fredede og deres særlige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter skal bevares. Derfor kan man ikke bare skifte de gamle vinduer ud med lavenergiruder eller montere almindelige elsparepærer i lysekronerne. Flere af slottene rummer også store kunstsamlinger, som stiller særlige krav til indeklima og ventilation.

- I såkaldte pragtrum må man ikke ændre noget som helst, og den særlige klimastyring i udstillinger og magasiner med malerier og kunstgenstande er også en helt ny ting for os, fortæller Lene Messell fra NRGi Rådgivning. Alligevel lykkedes det Lene Messell og hendes kolleger at finde adskillige muligheder for energibesparelser, der er tjent ind på få år. Især når det gælder belysning, var der på flere slotte energi og penge at spare ved at udskifte almindelige glødepærer med mere energivenlige alternativer. For flere slottes vedkommende vil en sådan udskiftning være tjent ind på under et år og resultere i årlige besparelser på adskillige tusinde kroner.

- Slottene bruger meget energi på belysning, både indendørs i sale og glasmontrer og udendørs i form af projektører, der skal lyse slottene op om aftenen. Her kan tidsstyring være en oplagt måde at spare penge på, og der begynder også at komme energirigtige pærer, der er så æstetiske, at de ligefrem kan bruges i lysekronerne, og det er jo nødvendigt, for glødepærerne bliver jo snart udfaset, påpeger Lene Messell.