skip to navigation
 

 

Corporate Governance

God selskabsledelse (Corporate Governance) er en disciplin, som bestyrelsen i større virksomheder bør forholde sig til.

Selvom NRGi som andelsselskab har lidt andre rammebetingelser end aktieselskaber og børsnoterede selskaber, så er målet om en forretningsorienteret ledelse og adfærd den samme.

En implementering af anbefalingerne til god selskabsledelse indebærer blandt andet, at ledelse og bestyrelse tager aktivt stilling til de enkelte elementer i anbefalingerne og herunder beslutter, hvordan disse kan implementeres på værdiskabende måde i NRGi.

Formålet er, at repræsentantskabet, bestyrelsen og ledelsen med gensidig respekt for hver sin opgave sammen skal lede NRGi koncernen mod selskabets mission og vision.

Nørby udvalgets anbefalinger
Komitéen for god selskabsledelse (Nørbyudvalget) anbefaler, at man i virksomheden forholder sig til følgende otte områder:

  1. Andelshavernes rolle og samspil med ledelsen 
  2. Interessenternes rolle og betydning for selskabet
  3. Åbenhed og gennemsigtighed
  4. Bestyrelsens opgaver og ansvar
  5. Bestyrelsens sammensætning
  6. Bestyrelsens og direktionens vederlag
  7. Risikostyring
  8. Revision

Interessenternes rolle og betydning for selskabet
Der er gennem forskellige medier en tæt og løbende orientering om selskabets nuværende og fremtidige aktiviteter til alle ejerne.
Der er med repræsentantskabet gennemført en work shop med dette tema.

Åbenhed og gennemsigtighed
Der er implementeret en hjemmeside for repræsentantskabet, og repræsentantskabet holdes løbende orienteret via nyhedsbreve. NRGi's koncernhjemmeside indeholder oplysninger af betydning for andelshavernes vurdering af NRGi. Herunder blandt andet informationer om selskabets økonomiske forhold, nøgletal, kvartalsmeddelelser og regnskaber.
NRGi vil årligt redegøre for koncernens miljøprofil ved udarbejdelse af ”Grønt Regnskab” og for CSR (Corporate Social Responsibility).

Bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar
Hvert år i juni måned afholdes strategiseminar for koncernbestyrelsen, og her fastlægges det næste års fokusområder. Repræsentantskabet har muligheder for indspark på temamøder og ved præsentationen af strategierne på repræsentantskabsmøderne i april og december.

Bestyrelsens sammensætning
De enkelte medlemmers arbejde og bestyrelsens sammensætning vurderes i forbindelse bestyrelsens årlige selvevaluering.

Aflønning af bestyrelse og direktion
Bestyrelsen honoreres med et fast vederlag og et mødehonorar. Der er ikke øvrige honoraelementer i relation til bestyrelsen. Direktionen honoreres med et fast vederlag samt et resultatafhængigt lønelement, primært baseret på koncernens økonomiske resultat samt realisering af konkrete strategiske indsatsområder. Der anvendes ikke aktieoptioner eller lignende i forhold til koncerndirektionen.

Risikostyring
I de enkelte datterselskaber behandles de enkelte forretningsområders risici. Risikostyringen indarbejdes i den løbende rapportering fra selskaberne.

Revision
For NRGi gælder, at der på det årlige repræsentantskabsmøde vælges revisionsselskab, og at bestyrelsen modtager revisionsprotokollerne direkte fra revisionsfirmaet.

Hvem gør hvad?
Et fornuftigt samarbejde kræver, at det er veldefineret, hvem der har ansvaret for hvad. Arbejdsdelingen mellem repræsentantskab, bestyrelse og direktion kan beskrives på følgende måde.

Øverste myndighed (repræsentantskabet)
  Ambassadør
  Vælge bestyrelse
  Sparring med bestyrelsen
  Godkende regnskab

Øverste ledelse (bestyrelse)
  Strategisk udvikling og målsætning
  Budgetopfølgning og kontrol
  Ansætte og afskedige direktionen
  Sparring med daglig ledelse

Daglig ledelse (direktion)
  Strategi og forretningsudvikling
  Daglig ledelse – herunder lede koncernens selskaber
  Sikre implementering og gennemførelse af strategi og forretningstiltag.