Rabatudbetaling
Af Lars Hauton
Derfor udbetaler vi en rabat direkte til dig. En rabat som er mulig fordi vi som energikoncern ejer og driver en lang række selskaber inden for energi, teknik og kommunikation.
Vi fordeler og udbetaler 315 millioner kroner direkte til dig og de 206.106 andre andelshavere. Vi kender dog på nuværende tidspunkt ikke de individuelle beløb, eftersom det afhænger af husstandens forbrug i kalenderåret 2009. Forbruget bliver i sagens natur først gjort op i 2010, men i gennemsnit betyder det en rabat på små 1.200 kr. til en familie med et almindeligt elforbrug.
I disse dage udsender vi breve til alle 206.000 østjyske energiforbrugere med en el-måler fra NRGi. I brevet oplyser vi om rabatten.
30 kommentarer
Anonymous
25. november 2009
Jeg er lige blevet Nrgi kunde da jeg har købt i en andelsbolig med indflytning her i november - vil jeg kun modtage rabat for 2 måneder eller fra hele 2009?
Anonymous
25. november 2009
Hej
Rabatberegningen sker fra det tidspunkt der er registreret som dit indflytningstidspunkt og indtil den 31/12 2009.
Med venlig hilsen
Christian Bogh, NRGi
Anonymous
25. november 2009
jeg er lidt træt af at pengene går direkte ind på pbs..
jeg kan ikke forstå at man ikke kan vælge imellem nemkonto og pbs...
jeg vil hellere have min rabat ind på min nemkonto.
Anonymous
25. november 2009
Jeg syntes ikke, jeg kan få lov at indtaste mit installationsnummer og min kode på www.rabat.nrgi.dk nogen steder. Der kommer et fint "træ" op i højre side - og ellers kan jeg ikke se andre steder, jeg skal taste for at få min andel ind på min nemkonto.
MVH. Lars
Anonymous
25. november 2009
Hej Lars
På www.rabat.nrgi.dk kan du i topmenuen helt ude til højre se et felt der hedder TILMELD. Når du klikke på det bliver du guidet igennem om du have rabatten via Nemkonto eller Betalingsservice. Det er også her du kan indtaste dit installationsnummer.
Med venlig hilsen
Christian Bogh, NRGi
Anonymous
25. november 2009
På min arbejdsplads har jeg i dag modtaget 8 rabat breve, vedrørende ejendomme, som jeg alle tilmeldte til PBS sidste år. Det virker da mærkeligt, at man i Dagens Danmark ikke kan sortere dem fra, som er tilmeldte? At sende ud til ALLE, virker da som et kæmpe ressource spil, og så i disse klima-topmøde-tider? Det forstår man ikke...
Hilsen Tine
Ulrich
26. november 2009
I brevet fra d. 20. november står der "Installationsnummer og kode finder du i toppen af brevet". Der er hverken installationsnummer eller kode i brevet.
Christian Bogh
27. november 2009
Hej Ulrich
Alle som har en PBS aftale med NRGi modtager et brev uden installationsnummer og kode, da de ikke behøver gøre noget for at få deres rabat. Det står også nævnt i brevet.
Mvh
Christian Bogh
Christian Bogh
27. november 2009
Hej Tine
Baggrunden for at du har modtaget 8 breve er, at du har 8 tilmeldte ejendomme, som du selv nævner. Alle NRGi målere (dem du har 8 af) modtager nemlig en individuel rabat næste år. Derfor kræver det også individuelle breve for rent administrativt at holde rede på hvem der skal have hvad.
Vi har valgt at sende ud til alle (også dem der er tilmeldt PBS) for at informere om rabatten direkte til alle. Hvis vi ikke informerer alle, kan der meget nemt opstå tvivl om rabatten bliver givet og måske endda skabe tvivl om at alle får. Det er jo kun 3. år vi udbetaler rabatten.
Mvh
Christian Bogh, NRGi
Gorm Brendstrup
30. november 2009
Jeg finder det underligt at Nrgi opfordrer kunderne til at tilmelde sig E-Boks, samtidig med at man bruger ufattelige recourser og porto på at udsende 206106 indiduelle breve. Jeg har haft e-boks i 6 år og det fungerer godt. Desværre kan Nrgi ikke finde ud af at undlade at sende sneglepost!
Hvorfor melder i kunderne til E-boks når i ikke bruger den?
Med venlig hilsen
Gorm Brendstrup
Paul Brahe Larsen
03. december 2009
Så i en udsendelse på tv2 i mandags at man kunne få rabat på at udskifte til sparepære. Er der mulighed for hérigennem at få dén hjemmeside man skal registrere sig på oplyst.....?????
Mvh. Paul
Christian Bogh
04. december 2009
Kære Paul Brahe Larsen
Du kan finde et ansøgningsskema på denne hjemmeside:
www.affaldvarme.dk/tilskud
Mvh
Christian Bogh, NRGi
Christian Bogh
04. december 2009
Kære Gorm Brendstrup
Jeg har netop undersøgt hvor mange der er tilmeldt E-boks og antallet er ca. 5.500 ud af de 206.106 andelshavere. Vi arbejder hele tiden med at optimere vores processer og på at få så mange som muligt over på e-boks, PBS o.lign.da vi ganske rigtig kan spare en del ressourcer den vej, men vi har også en stor del af vores andelshavere som ikke benytter internettet til kontakten til NRGi, og derfor har vi besluttet at benytte posten når vi sender ud til alle. Det kan ændre sig hvis antallet af tilmeldte til PBS/e-Boks m.m. stiger nok.
Mvh
Christian Bogh, NRGi
Anja
08. december 2009
Jeg er fraflyttet et hus i juli 2009 og har ikke modtaget noget brev om rabat endnu. Får jeg automatisk penge tilsendt uden at tilmelde mig?
Christian Bogh
09. december 2009
Hej Anja
Som fraflytter fra NRGi's forsyningsområde modtager du ikke noget brev. Det bliver kun sendt til eksisterende kunder. Men du og alle andre fraflyttere fra 2009 vil naturligvis modtage rabatten. Den bliver beregnet for den periode du har boet i NRGi's forsyningsområde i 2009. Rabatten vil tilgå dig direkte i løbet af 2010 (marts/april) uden du behøver at gøre yderligere.
Mvh
Christian Bogh, NRGi
anonym
14. december 2009
Hvor meget vil beløbet være på som man får udbetalt, er det inviduelt eller hvordan foregår det
Christian Bogh
14. december 2009
Hej
Rabatten er individuel. Den opgøres efter ens reelle forbrug.
Mvh
Christian Bogh, NRGi
Christina
02. februar 2010
Hvad sker der med ens penge, hvis man har glemt at tilmelde sig?
Christian Bogh
02. februar 2010
Hej Christina
Hvis du ikke har tilmeldt dig Nemkonto eller PBS vil rabatten blive modregnet på en af dine kommende elregninger i 2010.
Mvh
Christian Bogh, NRGi
Kate Olesen
08. februar 2010
Hej
Jeg kan ikke forstå, at det skal være så besværlig at logge sig på hos NRGI.(kundenummer og internetkode). Jeg har for over et år siden foreslået NRGI at I blot kan indføre log on med digital signatur. Jeg er klar over at det ikke er alle der har en digital signatur, men så må de personer logge på med kundenummer og internetkode.
Digital signatur blev jo netop indført for bl.a. at undgå at skulle huske en masse forskellige koder o.l.. Desuden er det nemt at benytte digital signatur, idet der kan oprettes genveje fra f.eks. ens netbank.
Jeg vil kraftigt opfordre til at NRGI tænker på forbrugerne, giver flere og nemmere valgmuligheder. Se det er også en måde at spare energi på.
Med venlig hilsen
K. Olesen
Christian Bogh
09. februar 2010
Hej Kate
Vi vurderer løbende om der er behov for og efterspørgsel efter andre metoder til at logge sig ind på Mit NRGi. Indtil videre har der ikke været en efterspørgsel, som giver anledning til at vi ændrer vores metoder, men dermed ikke sagt at det ikke kan ændres på et senere tidspunkt.
Jeg vil lade din forespørgsel gå videre til de relevante personer.
mvh
Christian Bogh, NRGi
Michael
15. februar 2010
Hej
Nu læste jeg følgende indlæg "Hvis du ikke har tilmeldt dig Nemkonto eller PBS vil rabatten blive modregnet på en af dine kommende elregninger i 2010." hvis man i forvejen betaler over pbs så er det vel det samme som at tilmelde sig herinde ik ?
Synes ikke rigtigt jeg har set overstående skrevet nogen steder i sammenhængen med udbetalingen blot at det var en mulighed at tilmelde sig Nemkonto el Pbs for derved at penge kom lidt hurtigerer , mener bestemt at de gange vi har fået udbetalt er de kommet på en check senerer hvis man ikke havde tilmeldt sig overstående... det er i måske pludseligt stoppet med ??
mvh
michael
Lars Hauton
15. februar 2010
Hej Michael
Hvis du er tilmeldt PBS i forvejen, så kommer rabatpengene ganske rigtigt helt af sig selv. Så behøver du ikke at gøre noget.
Vi har i år valgt at undlade at udsende checks til aktive kunder. Det skyldes et ønske om at mindske det administrative arbejde og de omkostninger, det ligger i at benytte checks som betalingsmiddel. Det har været en stor ekstraomkostning at benytte checkløsningen, og mange kunder har henvendt sig til os med ønsket om en anden løsning, da de har følt det for besværligt at håndtere check'en.
Mvh
Peter Borre, NRGi
Karina
16. februar 2010
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske, om jeg har fået tilmeldt mig (ved at indsende en blanket). Kan jeg på nogen måde tjekke dette?
Tanja
19. februar 2010
Jeg har lige et spørgsmål.
jeg er flyttet fra en lejlighed den 15 januar men betaler stadig el regningen der indtil 1 april da jeg så er fri af lejligheden i følge opsigelsen. men flyttede så i en ny lejlighed... derved ny elmåler :-).... fik jo rabat brevet på den gamle adresse... så hvordan sker det hele så lige med rabat pengene da jeg jo står med en adresse som jeg fraflyttede den 15 januar... får jeg stadig rabatten over pbs selvom jeg er på ny adresse????
undskyld lidt forvirrende spørgsmål.
vh Tanja
michael
25. februar 2010
Kan man ikk få oplyst, hvor meget man får og hvordan pengene bliver udbetalt?
Christian Bogh
25. februar 2010
Hej
hermed svar på de seneste spørgsmål:
@Karina
Der er desværre ikke nogen måde hvorved vi hurtigt og enkelt kan tjekke om du har tilmeldt dig, men skulle du ikke have tilmeldt dig vil du modtage din rabat som en modregning på din kommende elregning.
@Tanja
Det afhænger af din PBS tilmelding. Er der ændret adresse på den, så vil du modtage rabatten som en modregning på din kommende elregning, hvis ikke -så modtager du rabatten over PBS.
@Michael
Du modtager et brev indeholdende oplysningerne om din rabat. Udbetalingen sker i starten af marts. Hvordan det sker - afhænger af om du er tilmeldt PBS/Nemkonto. Er du det kommer rabatten automatisk ind på din konto. Er du ikke tilmeldt bliver rabatten modregnet din kommende elregning.
mvh
Christian Bogh, NRGi
Charlotte Mortensen
24. marts 2010
Jeg modtog i slutningen af 2009 brev om at jeg ville få udbetalt penge februar/marts 2010. Har intet hørt endnu.
Linda
07. april 2010
Jeg er heller ikke tilmeldt pbs eller nemkonto, og har derfor (ligesom flere andre her på tråden) fået et brev om, at min rabat fratrækkes en af mine kommende regninger. Sagen er dog den, at jeg flytter 01.07.10 og vil gerne vide, hvordan jeg så får min rabat?
Vh Linda
Peter Borre
14. april 2010
@ Linda
Hvis du ikke når at få en almindelig elregning, hvor beløbet er trukket fra, så vil det være fratrukket din flytteopgørelse.
@Charlotte
Jeg er nødt til at kende din adresse for at kunne undersøge sagen nærmere, så du må gerne sende mig en mail på pb@nrgi.dk. Så kan jeg svare dig præcist.
Mvh
Peter Borre
NRGi
Skriv en kommentar
